Lønborg Hede har aldrig været opdyrket. Heden ligger højt og består af sand og grus, aflejret efter sidste istid. Det gør den utrolig næringsfattig. Engang strakte hedeområderne sig langt og de store heder i Vestjylland hang sammen. Gennem fyrrene og halvtredserne blev flere og flere heder opdyrket. Anlæggelsen at statsbrugene hjalp på den udvikling. Nogle forsøg på opdyrkning mislykkedes - heldigvis, for det betyder at vi stadig har hede tilbage. I nyere tid har moderne maskiner og tilførsel af alle nødvendige næringsstoffer gjort det muligt at opdyrke endnu mere. En dag midt i 1980'erne blev alle disponible traktorer på Brosbølgaard samlet. I nattens mulm og mørke, blev et stort mose og hede område opdyrket. Det var den forhåbentlig sidste opdyrkning af den unikke hede. Heden og moserne er landskendte for den flora der hører til de næringsfattige områder.

Nu er også floraen truet på heden. De store svinefarme, der omkranser heden, udleder store mængder luftformig kvælstof i form af fordampet ammoniak fra udkørsel af gylle, udluftningen fra svinestaldene, tab fra gang-systemerne og håndteringen af gylle og fra en stor gylletank der året rundt også sender duften af gylle ud over heden - den ligger kun 200 meter fra den fine mose med soldugen på billedet herunder. DMU har målt kvælstofnedfaldet på heden og det har vist sig at være så stort at heden uundgåeligt vil ændre karakter, græs og træer vil brede sig.

Lønborg hede er presset fra alle sider og den er pløjet helt ind til mindre usammenhængende stykker.

 

 

På Lønborg hede lever der en række sjældne og flotte sommerfugle.

En ikke særligt farvestrålende, men yderst sjælden sommerfugl - er Ensianblåfuglen. Den er een af Lønborg hedes mest sårbare sommerfugle.

De planter, som dens larver lever af - klokke ensian - er truet at tilgroning med forskellige græsarter. Græsset spreder sig på Lønborg hede på grund af øget kvælstofnedfald fra luften og påvirkning af de marker som skærer sig ind i heden og giver randeffekter på ensiansblåfuglens levesteder.  

Selvom den ikke har været set på heden i mange år, så blev den alligevel spottet i 2016 på de fugtige områder på heden. Dens larve bliver opfostret af alm. stikmyre og den overvintrer som larve i myreboet. Læs mere her....

Dukatsommerfuglen er ualmindelig farvestrålende og smuk. Den lægger æg på Rødknæ og Alm. Syre og dem finder man typisk i den nordlige del af heden. 

Argusblåfugl er relativ sjælden. Det er en rigtig hede sommerfugl. Dens larver lever på Hedelyng og klokkelyng. Hannens sorte bånd på forvingens overside er bred og overgangen til det blå er udtværet og uskarp.

Den Sortårede Hvidvinge kan man være heldig at finde på Lønborg hede. Larverne lever på tjørn. Nogle år kan den pludselig være meget talrig lokalt. Det har den desværre ikke været på heden - endnu.

Moserandøje er efterhånden en sjælden sommerfugl i Danmark. Moser og vådområder er der blevet færre af sammen med den plante som dens larver lever af: Tuekæruld og smalbladet kæruld som stadig findes på Lønborg hede. Moserandøje kan man finde i hedens centrale del, ned mod Styg Bæk.

Det hvide W - er slet ikke almindelig i Vestjylland. Ved mergelgravene i den østlige del står der nogle solbeskinnede elmetræer. Netop hvad det hvide W har brug for og her fandt vi i sommeren 2016 et enkelt eksempler af den flotte sommerfugl. Nu venter vi spændt på om det er et engangstilfælde eller om den holder til på heden mere permanent.

Brunlig perlemorssommerfugl kan man også finde ved mergelgravene i øst. I 2016 var der ingen at se, men vi håber den dukker op igen.

Een af de sommerfugle som stadig burde være på Lønborg Hede, men som ikke er set siden 1978 - er Moseperlemorsommerfugl. Dens larver lever af tranebær, som gror i de mest fugtige og næringsfattige områder. Gerne på Spagnum mosser. Den vil vi eftersøge i 2017.

Sommeren 2016 fandt vi også en ny art for Lønborg Hede. En hermelinskåbe. Hermelinskåbe er en natsommerfugl men dens larve er det mest specielle ved den. Den holder til ved poppel lunden ved "Jagtgården" i den vestlige del.   

Læs mere om hermelinskåbe her...

På heden ligger to store mergelgrave. Da statsbrugene blev etableret på heden i halvtredserne, blev der gravet og hentet mergel for at gøre heden dyrkningsbar. Indtil for små 15 år siden var søerne klare og uden algeopblomstringer. Nu er de hver sommer grønne af alger. Næringstoffer fra markerne omkring heden ledes nemlig med drænvandet direkte ud i søerne. Vandet fra søerne løber videre i Styg Bæk. Den leder det forurenede vand videre ud i de tidligere næringsfattige vådområder på heden.

Guldsmede på Heden

Der findes også sjældne guldsmede på heden. Lille Blåpil er een af dem. For få år siden blev den genfundet i Søby Brunkulslejre efter 70 år hvor man ikke viste om den var uddød. For et par år siden blev den genfundet på Lønborg hede. Den store Blåpil har sorte vingemærker hvor lille blåpil har gule vingemærker. Den holder til ved vådområderne ved mergelgravene og Styg Bæk.

Kongeguldsmeden har været forsvundet fra det meste af Jylland - men i Styg Bæk som løber gennem lønborg hede har den overlevet. Den har bredt sig igen efterhånden som vandkvaliteten er blevet forbedret og måske har den også overlevet flere andre steder i ubemærkethed.

På heden kan man finde Rødrygget Tornskade. Den lever af insekter som den fanger i luften, men også af firben. Hannen er kendt for at spidde sit bytte på tornede buske. Både for at partere byttet og for at gemme det til at hunnen er sulten på reden.

 

 

Kæmpefluen Harald er een af de sjove. Den er enorm og kan ikke forveksles med andre fluer.