Forslag til Natur-Nationalpark Skjern Floddelta

Forfatteren og natur-debattøren Rune Engelbreth Larsen forelagde sit forslag til en ”Natur-Nationalpark Skjern Floddelta” for DN Ringkøbing-Skjerns bestyrelse den 12. oktober.

Forslaget er med i en bog: ”Vildere vidder i dansk natur”, som Rune Engelbreth Larsen skriver på.

Rune Engelbreth Larsen er stærkt kritisk overfor de hidtidige danske nationalparker, som slet ikke lever op til de internationale krav til naturen i nationalparker, udformet af IUCN. Krav som andre landes nationalparker lever op til. Han kritiserede, at de danske nationalparker tillader industrilandbrug i nationalparker og kalde derfor de danske nationalparker for national-marker.

Det oprindelige forslag til en Nationalpark havde en udstrækning på 24'500 Hektar/ 245 km2 og indragede Dejbjerg, Borris, Ejstrup og Lønborg heder.

Skjern Å var med tilløbene: Ganer Å, Omme Å, Vorgod Å - tråden i Nationalparken

 

 

Rune Engelbreth Larsens forslag til en ny Nationalpark Skjern Floddelta, har en udstrækning på 2'700 Hektar/ 27 km2 og indeholder næsten kun offentlige arealer langs Skjern Å.

Rune Engelbreth Larsen argumenterede for, at naturen skal have første prioritet og at nationalparker lægges dér, hvor ”biodiversitetsguldet” findes. Han kaldte det tidligere forslag til Nationalpark Skjern Å for ”håbløst og uambitiøst” og foreslog, at man i stedet etablerer hvad han kaldte en natur-nationalpark omkring Skjern Å på strækningen fra Skjern Å’s udløb i Ringkøbing Fjord i vest til Borris Hede i øst.

Området vil blive på 2900 hektar, hvoraf 96 procent er statsejet.

Da det er afgørende for den biologiske mangfoldighed, at området afgræsses af store græssere, foreslog han at hele området indhegnes. Aftenen efter forelagde Rune Engelbreth Larsen forslaget for offentligheden og byrådspolitikere på et velbesøgt møde på Lønborggård. 

Ringkøbing-Skjern Kommune har netop besluttet at afsætte to år og 1,5 mio. kroner til en ny udrednings- og debat-proces om Nationalpark Skjern Å.

Læs mere om Rune Engelbreth Larsens forslag på hans hjemmeside..

Da Nationalpark Skjern Å stod foran indvielsen i 2012 fik vi i Lokalforeningen lavet en lille film der viste klip fra genoprettelsen af Skjern Å og fra nogle af naturherlighederne i Nationalparken