§ 3 arealer
NaturfredningslovenI Ringkøbing-Skjern kommune er der ca. 24.000 ha - ud af kommunens 149.500 ha - der er naturbeskyttede såkaldte §3 arealer, kun Thisted kommune har et større §3 areal: link
§3 arealer er defineret i naturbeskyttelsesloven. Hensigten er at beskytte vandløb, søer og vandhuller, moser, enge, heder, overdrev, strandenge og strand-sumpe. “Naturbeskyttelsesloven værner disse naturtyperne mod ændringer i deres naturtilstand. Ønsker ejeren at fortage ændringer i et beskyttet naturareal, skal han søge om dispensation hos kommunen. Hidtidig drift på arealerne kan dog fortsætte. Mens større ændringer som for eksempel at dræne, opfylde, oprense, omlægge eller tilplante arealet ikke er tilladt. Desuden er det ikke tilladt at anvende sprøjtemidler eller gødning, hvis det ikke tidligere er blevet brugt, og hvis det er, må det ikke øges i omfang.” DNs lokalafdelinger er med til at checke de dispensationer, der gives, hovedsageligt af kommunerne, hvor lodsejere eller andre har ønsker om at ændre i naturtilstanden.
Man kan bruge en ”app” - hvis man ejer en smartphone - der hedder ”Beskyttet natur”, og ved hjælp af den se om man er i et beskyttet område. App’en viser f.eks. også hvor der er fortidsminder og beskyttede sten- og jorddiger. Man kan også se områderne på miljøstyrelsens kort ("tænd" for beskyttede områder og zoom ind): link
Kommunen har delt en række forslag til vandreture mange forskellige steder. De kan ses her. De har også udarbejdet et kort: Stifinderen, med vandre, cykel, og rideture. Se her.
Kommunen har endvidere lavet en oversigt over fredninger med forskellige oplysninger om formål og pleje af arealerne. Oversigten kan ses her.
Naturstyrelsens plejeplaner - de kalder det driftsplaner - kan ses på Styrelsens hjemmeside for de arealer, der ejes af staten. Planerne er fra 2018. Se link. Ringkøbing-Skjern kommune er delt mellem to afdelinger: Vestjylland og Blåvandshuk. Gå ind i områdeplanerne for at se de enkelte områder.