Skove og plantager med offentlig adgang
Ringkøbing-Skjern Kommune ejer godt 700 ha skov og plantager fordelt på 25 arealer. Størrelsen varierer fra Sandbæk Plantage på 143 ha og ned til Birk Skovpark på 1 ha. Der er en langsigtet plan om at udvikle skovene i fire forskellige typer: bøg (ca. 80 ha); eg med skovfyr og lærk (ca. 201 ha); gran med bøg og ær (ca. 305 ha); og skovfyr, birk og rødgran (ca. 53 ha). Desværre er der endnu ikke planer om at etablere urørt skov, så vidt DN er orienteret.Ved at følge dette link kan man se en oversigt over alle skovene.
1. Som nævnt er Sandbæk Plantage kommunens største på 143 ha. Plantagen ligger nordøst for Spjald, se kort nedenfor. Der er opført et 60 kvm. stort madpakkehus.
2. Tarm Kommuneplantage på 105 ha ligger bynært ved Tarm og det er den anden største plantage kommunen ejer. Se kort nedenfor. Der er en sundhedssti afmærket og beskrevet her. Der er også en af Hjerteforeningens stier i området.
3. Momhøje Naturcenter ligger yderst i kommunen lige nord for Kibæk, men den har med sine 82 ha virkelig mange muligheder for mange slags friluftsliv for hele familien. Se kort nedenfor og et link til en folder for området her.
4. Snogdal plantage ligger ved Omme Bakker lige syd for Grønbjerg ved Hovedvej 11. Plantagen er på 66 ha. Der er i 2019 anlagt vandreruter og mountainbikeruter. Der er flotte udsigter over mod Tihøje - Trehøje Naturpark fra det stærkt kuperede område. Se kort over området nedenfor.
5. Faster Kommuneplantage ligger syd for Videbæk og er på 58 ha.
6. Skjern Birk Plantage ligger øst for Skjern og er på 46 ha. Der er to hjertestier, der går gennem plantagen.
7. Stauning Kommuneplantage er på 39 ha. Den ligger, som navnet siger, ved Stauning.
8. Skoven ved Ejstrup Søerne er på 29 ha. Området ligger nordøst for Skjern nær Astrup i et område med gamle brunkulslejre fra 2. verdernskrig. Der er en række faciliteter som shelters, bord og bænke, og bålplads. Der er også mulighed for at køre mountainbike her ligesom der er mulighed for at fiske.
9. Sidenius Plantage på 21 ha ligger ved Vorgod Å, ca. 1 km øst for Vorgod-Barde lige nord for hovedvej 15 mod Herning. Der er en primitiv lejrplads ved plantagen.
10. Borris-Faster Kommuneplantage på 20 ha ligger i den nordlige del af Borris Hede, og derfor en del af Skjern å området.
11. De øvrige skove/plantager hedder: Birk Skovpark ved Skjern (1 ha), Bølling Kommuneplantage nær Skjern (15 ha), Bork Strandskov (12 ha), Ganer Skov nær Skjern (3 ha), Kærbyvej Skov lige øst for Ringkøbing (4 ha), Kastanielunden sydvestlige Tarm (3 ha), Kirkeskoven, Rosengård skov og spejderskoven sydvest for Skjern (6 ha), Kongelunden i Tarm (3 ha), Lønborg kirkeskov (2 ha), Lyager Plantage syd for Dejbjerg Plantage (18 ha), Ndr. Ringvej Skov ved Rindum (4 ha), Schuberts Plantage med skovbørnhave øst for Ringkøbing (5 ha), Sdr. Vium Skoleskov (2 ha), Stauning Østerby Plantage (9 ha).