Ny nationalpark?
Danmark har udpeget ca. 8% af sit areal til beskyttelse af biodiversiteten, de såkaldte Natura 2000 områder - et EU initiativ. Der er otte områder i Ringkøbing-Skjern kommune på godt 40.000 ha. Skjern å (nummer 68) og Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen (nummer 69) omfatter 30.264 ha, hvoraf noget ligger i Varde kommune, og det dækker også en god del af Ringkøbing Fjord, syd for en linie mellem Ringkøbing og Hvide Sande.Skjern Å er udpeget som Natura 2000 område for at beskytte tilstedeværelse af følgende naturtyper og arters levesteder: vandløb, surt overdrev, samt vandløbsarter, især laks, vandranke og en meget stor og udbredt bestand af grøn kølleguldsmed. Naturen er på vej tilbage som følge af den genslygning af åen, der fandt sted fra 1999-2004. Dermed er Skjern Å blevet et yderst interessant fugleområde (se link til DOFs beskrivelse).
I 2018 blev Skjern Å p.g.a. forbedringer, der fulgte af genslygningen, tilføjet som fuglebeskyttelsesområdet i Natura 2000 regi med 13 fugle (se side 3), der skal holdes øje med. Naturstyrelsen har lavet en smuk folder for Skjern ådal, der kan ses her. Der er en igangværende proces for at gøre Skjern Å og Ringkøbing Fjord til nationalpark.
På Facebook er der en meget aktiv gruppe man kan tilmelde sig: "Vild med Skjern Enge", hvor der sættes mange flotte billeder på af naturen til inspiration for beøgende. Se link.
Kortet nedenfor viser det foreslåede område for en nationalpark som det så ud i foråret 2019.