Trækfugle og klitter

Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord (Natura 2000 område nummer 66, zoom ind for at se områderne) omfatter i alt 6.903 ha hvoraf 1485 ha er fredet i juni 1974. Natura 2000-området består af et habitatområde og et fuglebeskyttelsesområde. Natura 2000 planen angiver at området er specielt udpeget på grundlag af en væsentlig tilstedeværelse af følgende naturtyper og arters levesteder: Grå/grøn klit, klithede, surt overdrev, samt odder, vandranke, rørdrum, rørhøg, sortterne og en række træk- og rastefugle bl.a. kortnæbbet gås, grågås, bramgås, krikand, skeand, spidsand, hjejle og pomeransfugl. Natura 2000-planen søger at beskytte disse områder og arter. Planen er at forbedre områdets naturværdier. For den fredede dels vedkommende (de 1485 ha) ejes knap halvdelen af staten og lidt over halvdelen af private lodsejere. Jens Bjerg-Thomsens Hytte på Skelmosevej vest for Stadil er et yndet mål for fuglekiggere, se Naturstyrelsens guide og DOFs beskrivelse.

I fredningen forklares at området indtil 1865 var en fjordarm med åben forbindelse til Stadil Fjord og Ringkøbing Fjord. Herefter blev de nordlige områder delvist afvandet og efterlod efter en sidste større afvanding i 1955 kun Sønderdyb (ca. 330 ha) og de to mindre Mellemdyb og Nordre Dyb med et samlet areal under 100 ha som åbne vandflader. I midten af 1990’erne blev det besluttet at genskabe dele af de tidligere vådområder ved at hæve vandstanden med knap en meter nord for Skelmosevej, der er den nordlige afgrænsning af Sønderdyb. Formålet var at genskabe større, sammenhængende vådområder med øget naturmæssig værdi omkring Mellemdyb og Nordre Dyb samt at mindske næringsstoftilførslen til den nedstrømsbeliggende sø, Sønderdyb, med henblik på at forbedre vandkvaliteten her. Naturgenopretningsprojektets anlægsfase blev udført i sommeren 1998, og allerede ved efterårets nedbør i 1998 blev den ønskede vandstand opnået i de nye vådområder. Ikke mindst hævningen af vandstanden har medført en stor stigning i antallet af trækkende og ynglende fugle. Fredningen har også muliggjort at en lang strækning af klitområdet er friholdt for sommerhuse og anden bebyggelse.

Fredningen af Vest Stadil Fjords Søndre Dyb, der omfatter ca. 906 ha, blev gennemført i 1974. Fredningen bestemmer først og fremmest, at vandstanden ikke må sænkes i Søndre Dyb.

Fredningen af Husby Klit, der omfatter ca. 559 ha, blev gennemført i 1974 i samme kendelse som Vest Stadil Fjord. Denne del af fredningen sikrer, at klitterne ikke kan bebygges med sommerhuse, der ville ødelægge det fine samspil mellem klitterne, fjorden og de gamle stråtækte strandfogedgårde.

Klosterhedens Statsskovdistrikt har de senere år sikret en øget afgræsningen på engarealerne samt etableret lavvandede søer og kanaler ved Mellem- og Nordre Dyb. Dette vil få en gunstig effekt for områdets engfuglebestand.

Fjorden er udpeget som vildtreservat, hvor der gælder særlige bestemmelser. Hele beskrivelsen for fredningen af Vest Stadil Fjord og Husby Klit kan ses her.

Hindø, der ligger i Stadil fjord, blev fredet i 1991, ialt 74,4 ha. Formålet med fredningen er at bevare øen som udyrkede enge og at ændre en nåletræsplantage til løvskov. Fredningen giver også adgang til gående færdsel på broen og rundt på øen.

Som et led i fredningen plejes skovbevoksningen, så nåleskoven efterhånden erstattes af løvskov omkring bygningerne. Fredningen bestemmer også, at der ikke må drives jagt på øen (link til fredningen).

I 1967 blev et område på 28,38 ha fredet ved Vedersø Klit, lidt nord for Natura 2000 området. Fredningens formål var at bevare adgangen til stranden og en parkeringsplads i området. Se fredningen her.

De to første og det sidste billede er taget fra Jens Bjerg-Thomsens hytte. Det er bramgæs på første billede og rørspurv på sidste billede. De er to andre billeder er fra Hindø.